Finale: Puerto Rico vinder - Grønland får andenpladsen

Puerto Rico har vundet de nordamerikanske- og caribiske mesterskaber. Grønland må trøste sig med sølv-medaljer.
Kampen endte 24-34. Foto © : Richard Immel
Skrevet af Malik Brøns
25. august 2021 23:30

Puerto Rico har vundet i finalekampen mod Grønland.

Det er første gang, at de grønlandske håndbold-kvinder er nået så langt i turneringen. Det betyder også, at det er første gang, at Grønland får sølv i mesterskabet.

I en hæsblæsende kamp vand Puerto Rico over Grønland.

Kampen endte 24-34.

Det var ikke kun guldet, som Grønland spillede om. Sejren sikrer nemlig også en billet til VM. Den går altså til Puerto Rico nu.

Grønland har været suveræne ved turneringen, der foregår i Chicago i USA. De er gået ubesejrede gennem turneringen med sejre over Mexico, USA og i går Puerto Rico.

Netop Puerto Rico var også modstanderen i finalen i aften. Også selv om Grønland vandt over dem i går med 26-23. Puerto Rico havde nemlig sammen med Grønland allerede sikret sig finalepladsen inden kampen. 

Men Puerto Rico var altså desværre bedre spillende til finalen i aftes.