Film.gl søger kommende filmskabere

Foreningen for filmfolk i Grønland tilbyder workshop for filmskaber-spirer i og omkring Ilulissat.
Foto © : Emile Hertling Péronard
Skrevet af Inge S. Rasmussen
29. maj 2018 07:14

Seks filmglade unge i alderen 17-30 år i og omkring Ilulissat har nu mulighed for at lære mere om jobbet som filmskaber gennem en to-delt workshop.

Det skriver film.gl på sin facebook-side.

De to gratis workshops er ledet af professionelle filmskabere, og giver eleverne værktøjer til at skabe film gennem daglige, filmiske øvelser og individuel vejledning.

Herigennem vil kommende filmskabere lære sin egen kunstneriske stemme at kende og lære de basale teknikker i en dokumentar-produktion.

Første workshop i juni vil have fokus på instruktion, lyd og den personlige historie, så deltagerne kan arbejde videre på sine film i løbet af sommeren.

Anden workshop vil ligge i september og have fokus på klip. Imellem de to workshops vil der være mulighed for eksterne konsultationer via skype om film-projekterne.

Interesserede kan læse mere på film.gl's facebookside: