Filmfestival for børn i Nuuk

Børn og unge i Nuuk kan godt finde popcorn og cola frem - fra den 3. til den 5. november kommer Københavns Internationale Filmfestival for Børn og Unge, Buster, nemlig til byen.
21. oktober 2009 08:42

Under overskriften "Buster på Farten" blændes der op for film fra hele verden i Katuaq Bio. Filmene henvender sig til alle mellem 3 og 19 år. De vises gratis i dagtimerne, så både børnehaver, skoler, fritidsordninger og klubber kan troppe op - men andre er også velkomne, lyder det fra arrangørerne.

På programmet er både film fra Holland, Indien, Danmark, Tyskland, Estland, Sverige, Canada og Letland. De vises på originalsproget med engelske undertekster. Alle visninger til 7. klassetrin og derunder vil dog være med grønlandsk tolk.

Tanken bag festivalen er at vise film, som publikum ikke ellers kan opleve i biograferne.