Fem beboere uden hjem efter brand

Fem beboere står i øjeblikket uden hjem, efter en brand rasede Blok 6 i Nuuk lidt efter midnat.
Foto © : Facebook/Aqqalunnguaq Nielsen
Skrevet af Sara K. Jakobsen
05. december 2014 14:54

Klokken var halv et i nat, da politiet fik en melding om en voldsom brand i blok 6 i Nuuk. Da brandfolkene ankom kort tid efter, var branden allerede brudt ud, og lejligheden stod ikke til at redde. Samtidig blev fere personer evakueret fra boligblokken.

 

- Der er totalskade på en af lejlighederne. Der er fem lejligheder der er berørt af det, det vil sige at der er 15 personer som er placeret på Hotel Hans Egede her i nat, siger boligselskabet INI's kommunikationschef Else Løvstrøm til KNR.

Læs også Voldsom brand i Nuuk i nat

Eller se videoen her 

Politiet i Nuuk oplyser at ni til 10 beboere i blokken blev kørt på Dronning Ingrids hospital, til observation for røgforgiftning, men der er ingen som har taget yderligere skade af den voldsomme brand.

 

Midlertidig bolig

Indtil videre vil formentlig fem beboere i blokken blive genhuset i INI's andre lejligheder, mens deres lejligheder bliver renoveret.

 

- Alle familierne der er berørt blev indkaldt til møde klokken et i eftermiddags. Der bliver altid undersøgt om der er nogle andre muligheder og hvilke muligheder der er, om de kan blive genplaceret andre steder indenfor INI- administrerede lejligheder. Så det er selvfølgelig nogle processer, som skal undersøges og som bliver undersøgt nu, siger kommunikationschef i INI a/s Else Løvstrøm. 

 

Politiet er stadig i gang med at efterforske hvordan branden opstod. Indtil videre kan de sige, at branden formentlig er opstået ved et nedbrændt stearinlys.