Fejl i uret i Playstation 3

Ældre PlayStation 3 spillemaskiner verden over blev mandag ramt af et teknisk problem. Producenten Sony mener at have fastslået, at problemet skyldes en fejl i konsollernes ur.
Skrevet af Karsten Sommer
02. marts 2010 04:13

Ligesom andre steder i verden er der også her i Grønland mange, der elsker at lege med deres Playstation. Men i går har mange haft problemer med spillemaskinen.

Indtil problemerne er løst, råder Sony brugerne til ikke at bruge deres PlayStation 3. Det gælder dog kun de ældre udgaver, og ikke den seneste såkaldte "slim" udgave af PS3.

En talsmand for Sony skriver på koncernens hjemmeside, at mange ikke har været i stand til at koble deres PlayStation 3 til internettet eller at anvende den offline.

Sony håber at man senere i dag har fået løst problemet.