Favoritternes dag

Dag nummer 2 ved Grønlandsmesterskaberne i håndbold i Nuuk blev favoritternes dag.
Skrevet af Karsten Sommer
07. april 2011 05:17

Hos damerne vandt SAK fra Sisimiut sikkert over Kâgssagssuk fra Maniitsoq med 37-21.
NÛK's damer sejrede også sikkert over Nagdlúnguak fra Ilulissat med 36-14 - og GSS fra Nuuk sluttede af med at give K-33 fra Qaqortoq en afklapsning med hele 46-12.

Hos mændene vandt Nagdlúnguak over K-33 med 40-25. NÛK besejrede S-68 fra Sisimiut med 34-22 - på trods af at S-68 førte ved pausen med 13-11. Endelig sluttede GSS dagen af med at besejre SAK med 29-22.

Efter 2 kampdage har GSS og SAK maximumpoint - 4 - hos damerne, hos herrerne har begge Nuuk-holdene - GSS og Nuuk, ligeledes maximumpoint 4.

Og GM Banknordik fortsætter i dag i Inussivik hallen, som de første dage har været godt fyldt op med tilskuere, der giver mesterskaberne en festlig ramme med tudehorn og råbekor.

I aftenens TV-transmission af GM  gælder topbraget mellem GSS og Nûk.
I kan høre med i KNR-Radio fra klokken 13, og se med i TV klokken 16 og klokken 22.