Farvel kære skib

Forsyningsskibet Johanna Kristina forlod Tasiilaq området i går og sejler nu mod Vestgrønland. Tasiilaq området skal nu sætte lid til lageret og forsyninger med luftfragt.
Skrevet af Noah Mølgaard
05. december 2012 09:21

Det varer ikke længe, før isen lukker fjorden, der danner rammen om Tasiilaq området. Der er i løbet af sommeren og efteråret blevet sejlet forsyninger til bygder med Royal Arctic Lines forsyningsskib Johanna Kristina, som også kan have passagerer med.

Større fragt er blevet sejlet de store atlantskibe. Irena Arctic sejlede for sidste gang i år fra Tasiilaq den 23. november, hvor der blev affyret nytårsraketter. Og i går tirsdag  sejlede Johanna Kristina fra Tasiilaq, hvor der også blev taget afsked med nytårsraketter.

Nu sætter de lokale lid til transport med helikopter, som kan være følsom for ustadigt vejr.

Flere rejsende har ikke kunnet kommet frem eller tilbage fra Tasiilaq i flere dage nu, da flyvningen mellem Kulusuk og Tasiilaq, der varer 10 minutter er ramt af aflysninger i flere dage.