Fangsten af stenbider er i gang langs hele kysten

Alle indhandlingsområder af stenbiderfiskeri er nu åbne. De sidste to i Attu-området og nord herfor åbner i dag.
Skrevet af Sandra Meinecke
11. maj 2015 04:52

I dag åbnes der op for indhandling af stenbiderrogn i de to sidste forvaltningsområder i Attu-området og nord på.

Det oplyser Naalakkersuisut.

Det betyder, at fangsten efter stenbiderrogn er sat i gang langs hele kysten. Der er syv forvaltningsområder i alt.

Læs også Forskere frygter for stenbiderbestanden

De to forvaltningsområder, som åbner i dag, hedder 1Ba og 1A og grænser omtrent op til fjorden Nassuttooq.

I 1Ba er kvoten på 279 tons rogn, og i forvaltningsområde 1A er kvoten på 63 tons.

Fiskeriet efter stenbiderrogn stopper igen, når kvoten er fisket op eller senest om 47 dage - altså den 26. juni