Fanger efterlyser bedre fritidsaktiviteter

Qaasuitsup kommunia og Selvstyret vil i samarbejde styrke ungdommen i Kullorsuaq.
Skrevet af Noah Mølgaard
28. januar 2011 07:32

50 unge fra 15 til 29 år skal på kursus i personlig udvikling og det skal gøre de unge bedre i stand til at få et godt liv.

Martin Petersen fra Kullorsuaq på 25, har store forventninger, for der er ikke meget at lave til daglig:

- Det vil være meget godt, hvis vi kan fremme de unges personlige udvikling her i Kullorsuaq, siger en forventningsfuld Martin Petersen, der er fanger.

- Der er ikke ret meget at lave for de unge over 25 år, fordi der er stor arbejdsløshed i bygden, siger han, og fangstmulighederne er ikke gode på denne årstid.

Mulighederne for at udfolde sig i fritiden for unge op til 25 år er meget begrænsede i Kullorsuaq, og derfor kommer kurset i personlig udvikling som en kærkommen aktivitet.

- Heldigvis har vi en minihal i Kullorsuaq, som bliver brugt flittigt af 25-årige og opefter, siger Martin Petersen.

- Fritidsmulighederne for unge fra 26 år og opad er meget meget begrænsede her i Kullorsuaq, siger 25 årige Martin Petersen.

Qaasuitsup kommunia og Selvstyret iværksatte i oktober sidste år skolepasningsmuligheder for mindre skoleelever, ungdomsklub for 14-årige til 21-årige. Og forskole børn fra 3-6 årige har fået lokale stillet til rådighed i dagtimerne. Og nu bliver der altså også aktivitetsmuligheder for aldersgruppen op til 29.

Kullorsuaq er en af landets største bygder, der bor omkring 430 mennesker, og der er omkring 100 unge.