Fandt en lille skat ved et tilfælde

Det viste sig at være en lille skat, Susanne P. Thorin fra Aasiaat fandt, da hun ryddede op i fryseren og fandt et gammelt laksemærke. Hun vidste ikke hvad mærket var, og i dag fik hun belønning for at have fundet mærket.
18. august 2014 14:11

Laksen er nemlig kommet hele vejen til Aasiaat fra England med mærket, og som belønning for at have fundet det, fik hun i dag overrakt 1.500 amerikanske dollars, der svarer til lidt under 8.500 kroner.

Susanne P. Thorin holdt tilbage i maj rund fødselsdag samtidig med, at hendes barnebarn fyldte 15 år. Hun havde derfor forinden købt flere frosne laks i den lokale Pisiffik butik og hos nogle lokale fiskere. Og derfor ved hun ikke, hvordan laksemærket, der er fra England, og påsat i 1975, er havnet hjemmet hos dem:

- Men det sjove er, at jeg fandt mærket på gulvet ved fryseren. Og så spurgte jeg min mand og mit barnebarn: Har I nogen anelse om, hvad det her er? – De sagde nej, siger en glad Susanne P. Thorin.

Men hendes mand mente samtidigt, at mærket kunne ligne et laksemærke og opfordrede derfor sin kone til, at vise mærket til kommunens fungerende fagschef for fangst og fiskeri. Og det gjorde hun:

- Så sagde han: Nej, det er et laksemærke! Og så guidede han mig til Naturinstituttet, og korrespondancen begyndte derfra, siger Susanne P. Thorin.

 Ifølge Selvstyret, så er der ingen forældelsesfrist på indsendelse af laksemærker:

- Det er meget underligt. Og jeg tænkte over hvordan det kunne lade sig gøre. Men jeg fandt mærket derhjemme. Det er 120 procent sikkert. Og det ved min mand og mit barnebarn, siger Susanne P. Thorin.