Familieudvalg på orienteringsrejse i Danmark og Island

Familieudvalget i Inatsisartut er i øjeblikket på rundrejse i Island og Danmark. Her skal udvalget orientere sig om erfaringerne med behandlingssteder for ofre for seksuelt misbrug.
10. december 2009 05:59

I Danmark skal udvalget besøge tre centre, der bliver drevet på forskellig vis og gør brug af forskellige metoder.

I Island skal udvalget se nærmere på børnehuset, hvor man modtager børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb.

Ifølge Grønlands Selvstyre sker orienteringsrejsen i forlængelse af to vedtagne beslutningsforslag fra efterårssamlingen. Ifølge forslagene skal der etableres et støtte- og behandlingscenter for ofre for seksuelle overgreb eller misbrug her i Grønland.

- Skal Familieudvalget på sigt være med til at støtte, at der etableres børnehuse i Grønland, og at der på Finansloven afsættes midler til formålet, så er udvalget nødt til at erhverve sig konkret viden derom, oplyser Bureau for Inatsisartut i en pressemeddelelse.