Fald i ledighedstallet

Grønlands Statistik offentliggør i dag ledighedstallet for november, og det viser, at 3.473 personer stod uden arbejde i årets næstsidste måned mod 3.685 på samme tid sidste år - og det er fald på 212 arbejdssøgende.
15. december 2014 16:42

Opgørelsen viser en bedring i beskæftigelsen i både byer og bygder.

 

Det største fald i ledigheden er samlet set konstateret i bygderne. Her faldt ledigheden fra 713 i november sidste år til 569 i år, mens stigningen i antallet af beskæftigede i byerne var mere på beskeden. Her var stigningen kun på 68 personer, så antallet af ledige i byerne fortsat ligger over 2.900.

 

I Nuuk er der er ledighedstallet steget lidt. Her er 841 personer fortsat uden arbejde, i Sisimiut er 272 uden job, mens tallene for Ilulissat og Maniitsoq er stort uændret 203 og 208.

 

I Qaqortoq er beskæftigelsessituationen bedret. Her var der ved udgangen af november registreret 165 ledige mod 233 på samme tid sidste år.

 

Den største ledighed tegner gruppen 18-29-årige sig fortsat for. Her er 1.202 personer uden beskæftigelse, mens 982 i alderen 30-44-årige også er uden arbejde.

 

Der er fortsat flest mænd uden arbejde, nemlig 1.975, mens kvinderne tegner sig med næsten 500 færre nemlig 1.494 uden job.