Faderløse vil have lovgivningen ændret

Skam, afsavn og uvished. Det var stærke følelser, som i går fik en gruppe faderløse personer til at stifte foreningen Juridisk Faderløs. I alt var 28 faderløse personer mødt op i Katuaq i Nuuk i går, for at sætte ord på tilværelsen uden ret til at kende sin far. Emile Olsen var en af dem.

- Jeg syntes det har været en af de mest sindoprivende oplevelser i mit liv, men med den nye forening føler jeg også glæde og tryghed, fordi jeg ikke længere er alene. Alle de fremmødte her i Nuuk er i samme situation som mig.

Og den situation er svær. Børn født udenfor ægteskab før 1963 i Vestgrønland og før 1974 i Nord- og Østgrønland lever nemlig i et juridisk tomrum. De har eksempelvist ikke ret til at få et faderskab fastslået ved retten.

I kampen for at opspore sin far har Emilie Olsen igen og igen rendt myndighederne på døren - men uden held.

- Endnu i dag ved jeg ikke hvem han er. Mine mange henvendelser har ikke båret frugt. Jeg vil efter opfordiring fra mine børn bruge 2010 til at finde ham. Jeg håber også den nye forening kan hjælpe mig og andre i samme situation.

At det er en grønlandsk forening, som skal stiftes glæder også Emile. Hun har nemlig ofte oplevet at hendes manglende danskkundsskaber var en hindring i søgningen efter faderen.

Initiativtager til aftenens møde Tida Ravn har brugt omkring 40 år af sit liv på at søge efter sin far. Nu skal der ryddes op, siger hun og efterlyser juridisk ekspertise og politisk indgriben for at få lovgivningen ændret.

- Vi vil invitere nogle jurister, som kan fortælle, hvorfor lovgivningen er sådan, og hvorfor vi ikke er beskyttet under den. Naalakkersuisut må på banen, for det her er også en sag for dem. Vi ved ikke hvad det hele ender med, men nu er processen sat i gang og det er en god proces.

Bastard, uægte eller halv af det ene eller andet er ikke udtryk som hører hjemme i nutidens sprogbrug. Det bør lovgivningen også afspejle, siger hun.

- Der er ikke nogen, som er halve eller kvarte, uanset på hvilken måde vi er født, og det syntes jeg også at lovgivningen skal tage hensyn til. Så lad os så se at få loven på plads! Det drejer sig om, at vi får en social genopretning, og det må vi selv klare, for der er ikke nogen som kommer og gør det for os.

Så tabuet skal brydes?

- Tabuet ER brudt!

Siger Tida Ravn. Foreningen har dannet en arbejdsgruppe, og kontaktperson er Stina Sørensen. Foreningen i Nuuk afholder næste møde den 24. februar.

Qanorooq har et indslag om de "juridiske Faderløse" i aften.