Faderløse børn skaber samfundsvrede

- Dét, at der kom så mange danske håndværkere til Grønland efter 2. verdenskrig, som resulterede i mange faderløse børn, tror jeg, kan være med til at skabe en vrede, siger psykolog Conni Gregersen, som mener, at vreden sidder så dybt i generationer, at den også smitter af på det grønlandske samfund i dag.

- Der en generel vrede mod det danske samfund, der hænger sammen med den måde, som den danske stat har tacklet Grønland på. Men der er også en personlig vrede, som bunder i, at mange grønlandske kvinder blev forladt af danske mænd. Og når der så er så mange tilfælde, så bliver det en hinde, der går igennem samfundet. Man kan meget let komme til at generalisere og sige "sådan er danskere, sådan er danske mænd", fordi der er et stort erfaringsmateriale, påpeger Conni Gregersen og tilføjer:

- Derfor er det vigtig at fokusere på, hvad vi kan bruge det til. Hvordan kan vi forløse den energi, der ligger i så mange kvinders vrede til noget, der kan løfte samfundet i stedet for at tynge det!

Noget af det, som kan være med til at løsne op for vreden, er at snakke mere om det, skrive bøger om det eller lave film, påpeger Conni Gregersen.

Men det er ikke kun problematikken med uægte børn fra 1940'erne, 50'erne og 60'erne, som skaber vrede. Også mange unge mennesker i dag, der for eksempel har en grønlandsk mor og dansk far, har identitetsproblemer. Conni Gregersen møder en del af dem i sit psykologiske arbejde.

- I det hele taget kan dét at være barn af blandet herkomst give problemer for eksempel en lys grønlænder eller en grønlænder, der ikke kan tale grønlandsk. Jeg har mødt mange, som har svært ved at blive accepteret, og de er nemme mobbe-ofre. Der er jo her tale om en identitetsproblematik, for hvem skal egentlig bestemme, hvem der er hvad, spørger Conni Gregersen.

Vi fortsætter serien "Hvem er min far?" torsdag aften med en historie om, at det ikke kun var mentalt svært at være faderløs. Nogle uægte børn blev også fysisk mishandlet her i landet.