Fødselsdag med havnefest

Royal Arctic Line runder 20 år, og byder alle til havnefest i Nuuk. Familieløb, præmier, polka, musik og dans er på programmet for festen.
Skrevet af Peter Troelsen
15. august 2013 07:28

Lørdag d. 17.august mellem 12 og 16 er der lagt op til en ualmindelig festlig eftermiddag på havnen i Nuuk. Royal Arctic Line sørger for det hele. Lidt godt til både ganen og maven, bustransport fra bymidten og arrangementer for de mindste, er hvad Royal Arctic Line  har tænkt sig at begave Nuuk-borgerne og byens turister med i anledningen af rederiets runde fødselsdag.

Blandt de mange forskellige aktiviteter er et 5 km langt familieløb. Deltag med familien i familieløbet og vind en rejse for to  med Sarfaq Ittuk, kahyt. Turen går enten til Ilulissat eller Qaqortoq.

Program

12:00                  Velkomst af formand Martha Labansen

12:15                  Royal Arctic familieløb (5 km) skydes i gang. 

12.30                  Appa Papii spiller

13:30                  Forskellige lege med små præmier

14:00                  The påhængsmotors spiller op til dans

15:00                  Anders Reimer – grønlandsk polka

15:45                  Afslutning