Færre Selvstyre-ansatte på sprogkursus

Ikke engang landets centraladministration lever op til den sproglov, som blev indført i 2010. Tværtimod er der færre og færre medarbejdere fra Centraladministrationen, der modtager sprogundervisning, lyder meldingen fra sprogcentret i Sisimiut. Medarbejderne kan nemlig ikke få fri til at lære grønlandsk, selvom de gerne vil.
05. marts 2012 14:16

Oqaatsinik Pikkorissarfik, sprogcentret i Sisimiut, afholder færre og færre grønlandskkurser og har et tårnhøjt frafald på dem, de afholder - arbejdsgiverne vil nemlig ikke give deres medarbejdere fri, er sprogcentrets klare indtryk:

- Vi kan jo høre, når vi snakker med folk, at de har svært ved at få fri. Hvis arbejdsgiverne ikke bakker op om det her, så er det jo dødfødt, siger centerleder på Oqaatsinik Pikkorissarfik, Johan Meyer.

Det er især medarbejdere fra landets centraladministration, der ikke kan få fri til at forbedre deres grønlandskkundskaber. Selvom sprogloven fra 2010 forpligter arbejdspladserne til at tilgodese medarbejdernes behov for sprogundervisning, er det paradoksalt nok netop inden for de sidste to-tre år, at der er blevet væsentligt færre kursister fra Centraladministrationen, oplyser centerlederen:

- Det er specielt Centraladministrationen, altså Selvstyret. Det er mit indtryk, for før i tiden havde vi en del kurser i Centraladministrationen, siger Johan Meyer, der har været leder af sprogcentret siden institutionen åbnede i 1997.

Både de såkalde tilstedeværelseskurser og fjernkur serne er ramt af svigtende deltagelse og et enormt frafald.

I januar 2011 var der tilmeldt 44 kursister til modul 1 i fjernkurset i grønlandsk. Kun 7 gennemførte. Sprogcentrets vurdering er, at frafaldet helt overvejende skyldes travlhed på arbejdspladsen - ikke manglende motivation fra kursisternes side.

Men sprogcentret ser heller ikke meget til medarbejdere fra de selvstyreejede selskaber:

- Nej, dem har vi heller ikke ret meget fra. Og vi regnede jo ellers med, at i og med man lavede den her sproglov, hvor de enkelte selskaber skulle lave en sprogpolitik, så ville vi blive involveret. Men det er vi ikke blevet, må Johan Meyer konstatere.

Sprogloven omfatter både offentlige myndigheder, virksomheder og private virksomheder med mindst 10 fuldtidsstillinger:

I 2011 gennemførte sprogcentret 12 kurser i grønlandsk i Sisimiut og Nuuk med i alt 72 kursister. 6 kurser blev aflyst på grund af for få tilmeldinger.