Færre krabber ved Sisimiut

Der har været nedgang i krabbebestanden ved Holsteinsborg Dyb ved Sisimiut. Derfor anbefaler Grønlands Naturinstitut nu at fangsten nedsættes med 100 tons for 2010.
20. november 2009 09:38

Det betyder, at de samlede fangster efter krabber udenskærs i Sisimiut for 2010 ikke bør overstige 200 tons, og det er 100 tons mindre end i 2009.

I indenskærsområdet ved Paamiut har data vist, at årlige fangster på 200 tons sikrer fiskerne stabile fangster.

I de øvrige områder langs vestkysten er der uændrede forhold. Men Naturinstituttet advarer om, at bestanden er på et lavt niveau, og at det derfor er vigtigt at ressourcen udnyttes med forsigtighed.

Naturinstituttet anbefaler også, at der indføres en fiskerisæson fra ultimo marts til medio juli for samtlige forvaltningsområder. Det vil, ifølge instituttet, kre rekrutteringen til bestanden og reducere udsmid og dødelighed.