Færøsk slagsmål om bloktilskud

Siden 2001 har bloktilskuddet, efter Færøernes eget ønske, været fastfrosset på 615,5 millioner kroner, men det ønsker Sambandspartiet, der sidder i Landsstyret, nu at ændre på, så tilskuddet skal følge prisudviklingen.

Det vil de fordi den færøske økonomi er presset i øjeblikket. Ifølge Landsbanken kan den færøske landskasse forvente et underskud i år på 500 -600 millioner kroner, og hvis bankens prognose holder, vil der i perioeden 2008-2010 blive oparbejdet et samlet underskud på 1,5 - 2 milliarder kroner.

Færøernes største parti, det selvstændighedsorienterede Republikanerne, er stærkt imod, at man optør bloktilskuddet. Det er en sejr, at man har fået nedbragt og fastfrosset bloktilskuddet, og det skal man holde fast i, mener formand for republikanerne, Høgni Hoydal.

- Vi har jo altid sagt, at vi skal have et selvstændigt Færøerne med en selvstændig økonomi, så det er helt afgørende, at vi gør os fri af bloktilskuddet. Derfor var det også et meget stort skridt, da vi i 2001 nedskrev bloktilskuddet med en tredjedel og fastlåste det på samme krone-beløb, så det ikke blev reguleret med løn- og prisudviklingen. Hvis vi ikke havde gjort det, så vil bloktilskuddet i dag have været oppe på cirka 1,4 milliarder kroner, hvor det i dag kun er på cirka 600 millioner kroner, så det er jo mere en halveret, siger Høgni Hoydal.

Han mener, at reduktionen af bloktilskuddet, og på sigt, at det helt falder væk, er hele forudsætningen for et velfungerende færøsk samfund. For så længe man kan hente penge i Danmark, så er de færøske politikere ikke tvunget til at føre en ansvarlig politik.

- Skal vi have en stærk og selvbærende økonomi, så bliver vi nødt til at se på, hvordan vi selv kan finansiere vores samfund og fordele de goder vi selv producerer. Det er for nemt som politiker at hente pengene i Danmark, når man har problemer. Det er netop den mentalitet, der efter vores mening førte til, at Færøerne i mange, mange år førte en uansvarlig økonomisk politik. I stedet for at lave de nødvendige ændringer i samfundets strukturer, og også gøre de upopulære ting, så fik man pengene fra Danmark eller lånte dem et andet sted. Det har altså ført til, at det Færøske samfund tre gange er gået fuldstændig fallit under perioden med hjemmestyre, siger Høgni Hoydal.

I midten af 1990’erne udgjorde bloktilskuddet cirka 25 procent af Færøernes økonomi, i dag udgøre bloktilskuddet cirka fem procent af økonomien.