Politiet affyrede mandag aften skud mod en bevæbnet mand på øen Vàgar på Færøerne. Det skete, efter han i første omgang skød mod politiet. Foto: Pressefoto/Rigspolitiet

Færøerne: Politiet har skudt bevæbnet mand

Politiet kender ikke til tilstanden på mand, som mandag blev ramt af skud på Færøerne.

En mand blev mandag aften ramt af politiets skud på Færøerne. Det oplyser Færøernes Politi i en pressemeddelelse tirsdag.

Politiet blev klokken 18.25 mandag aften lokal tid kaldt ud til en adresse på øen Vàgar, hvor en person, der truede med selvmord, havde forskanset sig med et haglvåben.

I et forsøg på at få manden ud blev hans pårørende kontaktet, ligesom en forhandler fra politiet blev sendt til stedet.

Men pludselig afgav personen flere skud fra huset mod politiet. Her blev en politibetjent overfladisk ramt af hagl, hvilket betød, at politiet skød mod personen.

Efterfølgende blev det konstateret, at personen var blevet ramt af politiets skud.

Færøernes Politi skriver, at mandens tilstand er ukendt.

Sagen behandles med assistance fra Københavns Politi og Rigspolitiet på grund af Færøernes Politis rolle i sagen.

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt