Færøerne får et borgerligt Landsstyre

Færøerne har fået et nyt landsstyre, der består af en borgerlig koalition. Dermed er det færøske Socialdemokrati, som var med i det forrige Landsstyre, røget ud i kulden.
Skrevet af Karsten Sommer
15. november 2011 14:32

Det nye landsstyre består af Sambandspartiet, der svarer til partiet Venstre, og Folkeflokken, der svarer til De konservative, samt to små midterpartier, deriblandt det stærkt religiøse Midflokken. Tilsammen råder det ny borgerlige Landsstyre over 19 mandater i det 33 mand store Lagting.

Den helt store overraskelse er, at Sambandspartiets ønske om at genforhandle bloktilskuddet med Danmark, er kommet med i regeringsgrundlaget. Det vurderer journalist Jon Brian Hvidtfeldt fra Færøernes Radio.

Inden valget stod partiet helt alene blandt Færøernes otte partier på deres krav om at bloktilskuddet fra Danmark, efter at have været fastfrosset siden 2002, nu skal pristalsreguleres.

Men efter de ugelange regeringsforhandlinger, er det lykkedes Sambandspartiet at få de tre andre koalitionspartier med på ideen, og der er nu afsendt en officiel henvendelse til den danske regering, med krav om genforhandling af bloktilskuddet.

Den anden markante ændring i regeringsgrundlaget, er planen om en større skattereform, der vil indføre en såkaldt "flad skat", hvor alle får et bundfradrag på 65.000 kroner om året, og så betaler samme procent af resten af indtægten, uanset hvor meget man tjener. Med andre ord et skattesystem, der minder en del om det grønlandske.

Det vil komme til at betyde store skattelettelser til de rigeste på Færøerne, og samtidig efterlade et hul i landskassen på cirka 250 til 300 millioner kroner.

De skal tjenes ind gennem en løbende beskatning af færingernes efterlønsindbetalinger, som tidligere først er blevet beskattet når folk fik udbetalt deres efterløn. Den ændring forventes at indbringe små 200 millioner, og resten håber det ny Landsstyre at få hjem via forhandlingerne om en forøgelse af bloktilskuddet fra Danmark .

De færøske fagforeninger har i dag i enighed udtrykt stærk modstand mod den nye efterlønsbeskatning. Det er Landsstyrets ønske at både skattereform og efterlønsbeskatning skal indføres allerede fra 1.januar 2012.