Fåreholderne frygter for verdensarven
De frygter simpelthen, at projektet vil betyde så store fredede områder omkring de gamle nordbo-mindesmærker, at landbrugsudviklingen vil gå i stå. Og de kræver nu at Selvstyret garanterer, at kulturarvsspørgsmålet ikke vil berøre fåreholderstedernes teknologiske og landsbrugsmæssige udviklingsmuligheder.
Derfor kræver de nu at at blive hørt af Selvstyret, inden projektet ruller videre, siger lederen af De Samvirkende Fåreholderes kontor i Qaqortoq, Kaj Egede.
- Vi kræver klar besked om, hvilke lovgivningsmæssige rammer, fåreholderne, som de eneste brugere af arealerne, vil blive underkastet. Og hvilke arealer og hvor store arealer, der vil blive inddraget, understreger Kaj Egede.
Ifølge Radioavisens oplysninger er der tale om fem områder på godt 226 kvadratkilometer, der omfatter nogle af de vigtigste landbrugsområder og fåreholdersteder.
Kaj Egede er ikke blind for de turistmæssige muligheder, som en optagelse på verdensarvslisten vil kunne give Sydgrønland. Turismen er allerede inddraget i udviklingen af landbruget, og den vil naturligvis kunne udvikles. Det er foreholderne meget åbne for. Men en kort turistsæson kan ikke opveje indtægterne fra landbruget. De kan højst blive et supplement, siger Kaj Egede.
De samvirkende fåreholderforeninger har siden spørgsmålet om Sydgrønlands optagelse på verdensarvslisten i forbindelse med fem gamle nordboområder været skeptiske overfor projektet. Helt tilbage i 2006 bad de om at blive inddraget. Men de føler sig stadig mangelfuldt informeret, selv om der ventes indgivet ansøgning til UNESCO i begyndelsen af næste år.
Selvstyret har allerede for tre år siden sikret sig midlerne til fremstilling af ansøgningsmaterialet hos Aage V. Jensens fonde, der tidligere i Grønland har finansieret opførelsen af Naturinstituttet.
