EU-kommissionen vil ændre i inuit-undtagelsen
Som det er nu, findes der to undtagelser fra det generelle forbud mod handel af sælprodukter.
Det ene er den såkaldte "Inuit-undtagelse", der giver Inuit og andre oprindelige folk tilladelse til handel af sælprodukter, så længe det bidrager til opretholdelsen af deres tilværelse .
Den anden undtagelse er handel med de sælprodukter, der kommer fra sæljagter, hvis hovedformålet er regulere sælbestanden for at sikre en "bæredygtig forvaltning af de marine ressourcer".
Må kun handle med sælprodukter hvis det ikke overstiger eget forbrug
Men med de nye ændringer vil Inuit og andre oprindelige folk kun få lov til at handle med sælprodukter under de forudsætninger, at sælen er aflivet på en måde, der gør, at dyret har lidt mindst muligt last, og at mængden af sælprodukter, der handles med, ikke overstiger samfundets eget forbrug.
Kommissionen vil desuden kunne begrænse mængden af sælprodukter, der omsættes, hvis de vurderer, at handlen sker i erhvervsøjemed.
Derudover vil det ikke længere være tilladt at sælge og købe sælprodukter fra de sæler, der bliver skudt for at holde bestanden nede, da EU-kommissionen vurderer, at det er for svært at skelne fra kommerciel fangst.
Svarfristen til udspillet er oktober i år
Europa-kommissionens forslag om ændringer blev sendt ind den 9. februar i år, og svarfristen til udspillet fra EU er i oktober i år.
Der er derfor ikke meget tid at løbe på.
Og måske netop derfor har folketingsmedlemmerne, Doris Jakobsen fra Siumut og Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit, meldt ud, at de vil tage kontakt til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet for at udtrykke deres bekymring over det nye ændringsforslag.
Handelsforbuddet mod sælprodukter i EU blev i sin tid vedtaget på grund af "offentlighedens moralske betænkeligheder over de dyrevelfærdsmæsige aspekter ved aflivning af sæler".
Læs også Doris Jakobsen: Sæleksport igen truet af EU
Op til forbuddet blev indført, foretog man dengang en konsekvens-analyse, men ved ændringsforslaget denne gang, har man ikke foretaget en konsekvens-analyse.
Begrundelsen er, at man ikke mener, at ændringen udgør et nyt politisk initiativ, men blot er nødvendigt for at bringe EU’s nuværende lovgivning i overensstemmelse med WTO-afgørelsen.
