Er simultantolkning i Folketinget kommet for at blive?

Det blev kaldt en historisk dag i Folketinget, da der tirsdag i sidste uge for første gang i det danske parlament blev simultantolket.

Det skete under udvidet spørgetime med statsminister, Mette Frederiksen (S). Anledningen var, at Siumuts folketingspolitiker, Aki-Matilda Høegh-Dam, havde meddelt Præsidiet - Folketingets ledelse - at hun ikke ville stille spørgsmål på dansk.

- Jeg synes, at det gik godt. Det var jo en generalprøve, så det er klart, at der var lidt problemer. Der var nogle sekunder, hvor anlægget faldt ud. Og vi skal vænne os til, at man skal give lidt ekstra tid til tolken, siger Søren Gade (V), der er formand for Folketingets Præsidium.

Men temperaturen i Folketingssalen steg også nogle grader under generalprøven tirsdag.

Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg kaldte sceneriet med simultantolkning for et “cirkus”. Og det fik statsminister Mette Frederiksen til at stejle. Kommentaren var “fuldstændig mangel på respekt” over for Grønland, sagde hun.

Tolkedebatten deler nemlig folketingspolitikerne i to fløje, siger Jens Ringberg, der er politisk analytiker på DR og vært på radioprogrammet “Slotsholmen”.

- Man bliver mindet om, at det ikke er en selvfølge, at vi har fire nordatlantiske medlemmer. Det er noget, vi beslutter os for. Det er heller ikke en selvfølge, at det skal foregå på en bestemt måde.

- Det rører jo ved nogle ting dybt i mange danskere og mange folketingsmedlemmer, nemlig forholdet mellem Danmark og Grønland, siger Jens Ringberg.

Ingen modvilje

Det er ikke første gang, at Aki-Matilda Høegh-Dam insisterer på kun at tale sit modersmål i Folketingssalen.

Tilbage i maj 2023 skabte det stor forvirring, da hun første gang talte grønlandsk i salen under en debat om rigsfællesskabet. Det førte som bekendt til, at der nu kan tales grønlandsk og færøsk i Folketingssalen, ligesom de fire nordatlantiske mandater får penge til at oversætte arbejdet til dansk.

Men til Folketingets åbning i oktober insisterede Aki-Matilda Høegh-Dam igen på kun at tale grønlandsk fra talerstolen. Hun ville ikke oversætte sig selv til dansk.

Søren Gade, sagen om tolkning i Folketinget har stået på i halvandet år. Hvorfor har man ikke afprøvet simultantolkning tidligere?

- Fordi vi blev enige om den løsning, der hed, at hver af de nordatlantiske mandater får udbetalt 70.000 kr. - i så fald de ønsker det - til at oversætte til dansk. Så det er ikke en modvilje mod at prøve simultantolkning.

- Og det var så meningen, at vi skulle evaluere på den ordning, vi var blevet enige om. Men så sker der jo det, at jeg får en henvendelse om fredagen (fire dage før debatten, red.) om, at Aki-Matilda Høegh-Dam kun vil tale grønlandsk i Folketinget, siger Søren Gade.

Simultantolke debatter om Grønland

Tolkedebatten har også fået temperaturen til at stige hos Folketingets Præsidium, mener Jens Ringberg.

I Folketingets pressemeddelelse forud for debatten i sidste uge, stod der nemlig, at Præsidiet “har bestræbt os på at imødekomme Aki-Matilda Høegh-Dams ønsker inden for den meget korte tid, som vi har haft til rådighed”.

- Det virker som om, at man var en smule irriteret. Og det kan man ikke tillade sig at være, for hun er et medlem af Folketinget, siger Jens Ringberg.

Men spørger man Søren Gade, om Præsidiet og andre folketingsmedlemmer har været en tand for negative over for at finde en løsning på tolkedebatten, er svaret klart.

- Nej, det synes jeg faktisk ikke. Jeg er helt med på, at det ikke var alle, der var tilfredse med den ordning, vi lavede. Men det er vigtigt at sige, at ordningen var noget, som de nordatlantiske politikere også havde takket ja til på det tidspunkt, siger han.

Løsning, der bør blive

Står det til Søren Gade, bør Folketinget også fremtidigt simultantolke de politiske debatter, der giver mening at tolke til grønlandsk.

Men det er ikke en beslutning, han kan træffe alene, understreger han. Først skal Præsidiet evaluere tirsdagens forsøg den 11. December. Derefter kommer der forhåbentlig en afklaring på, hvordan ordningen fremover skal se ud, siger han.

- Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke gør noget for at genere nogen. Vi tager beslutninger for at få Folketinget til at være værdigt og sørge for, at debatterne bliver ordentligt afviklet. Også i respekt for, at der er nogle medborgere i Grønland, der ikke taler dansk, siger Søren Gade.