EPI vil have grønlandsksproget sagsbehandling

På trods af at den nye sprogloven siger, at "Det grønlandske sprog er det officielle sprog i Grønland og anvendes i offentlige forhold", er det ikke altid tilfældet, ikke engang i KIIIN - Departementet for Kultur, som oven i købet allerede i sin redegørelse fra 2004 har udnævnt sig selv som fyrtårn på netop sprogområdet. Og det er en problematik, som kunstnerorganisationen EPI gerne vil have taget hånd om.

- Grønlandsk er officielt sprog. Det betyder, at når man henvender sig til myndighederne, så skal man også kunne forvente at få en hurtig sagsbehandling og hurtigt svar på det sprog, man henvender sig på, siger Juaaka Lyberth, sekretær i kunstnernes paraplyorganisation, EPI.

Men hos dem oplever man det stik modsatte. Ifølge Juaaka Lyberth bliver man mødt af en tyk sprogmur, der skal forceres, hvis man vil i lag med Kulturdepartementet.

- Det, som mange oplever, når de henvender sig til Selvstyrets administration, det er, at deres ansøgning eller henvendelse ikke kan besvares hurtigt, fordi det først skal igennem tolkning, og mundtligt kan man ikke komme i dialog med embedsmændene, fordi de ikke kan grønlandsk, lyder det fra Juaaka Lyberth.

I deres spritnye 13 punkters arbejdsprogram har EPI derfor proklameret, at de vil kæmpe for at få grønlandsksprogede medarbejdere i myndighedsbehandlingen.

- Den hindring vil vi gerne være med til at nedbryde, velvidende at det ikke er os, som ansætter folk. Men vi er nødt til at snakke om problemet, for det har eksisteret i mange, mange år. Og det kan ikke nytte noget, at man vedtager en sproglov velvidende, at sagsbehandlere ikke kan grønlandsk. Det duer ikke, siger EPIs sekretær, Juaaka Lyberth.

I "Kulturredegørelse for Landstinget" fra 2004 lyder det blandt andet at ("Landsstyreområdet for kultur, uddannelse, forskning og kirke har en særlig forpligtelse til at fremme anvendelsen af det grønlandske sprog som officielt sprog, herunder som arbejdssprog.").