Enorm rensdyrbestand ved Kangerlussuaq-Sisimiut

Kangerlussuaq-Sisimiut rensdyrbestanden har i 2010 været tæt på 100.000 og den enorme bestand gemmer sig godt for fangerne. Download biologisk rådgivning.
Skrevet af Noah Mølgaard
30. november 2011 08:10

Meget tyder på at rensdyrbestanden ved Kangerlussuaq og Sisimiut bliver uændret. Bestanden er på ca. 98.300 rensdyr og det er 67.000 rensdyr for mange til områdets bæreevne ifølge biologernes vurdering. Men området er så stort, at den største del af bestanden befinder sig i utilgængelige steder, hvor fangerne stort set ikke kommer.

Mange rensdyrjægere har gået forgæves i Kangerlussuaq-Sisimiuts bagland. Og selvom Grønlands største rensdyrbestand gemmer sig i området, så lykkedes det ikke rigtigt for de lokale at nedbringe bestanden. Derfor tyder det meget på, at bestanden bliver uændret på ca. 98.300 rendsdyr.

- Naturens beskaffenhed i Kangerlussuaq-Sisimiut har stor betydning, forklarer biolog Christine Cuyler fra Grønlands naturinstitut Pinngortitaleriffik til KNR.

- Det enorme landskab i Kangerlussuaq-Sisimiut bagland har kun et par fjorde. Vi har stort set kun Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) og Nassuttooq (Nordrestrømfjord) samt Isortoq fjorden. Det gør at det er meget svært at kommet helt ind til baglandet og det er der hvor den største del af rensdyrbestanden befinder sig, efter observationer under rensdyrtællinger, siger Christine Cuyler.

Vegetationen i Kangerlussuaq-Sisimiut har meget græs hvilket indtil videre har kunnet holde til de mange rensdyr og moskusokser, der findes i området.

- Det hænger sammen med at græsplanterne genskaber sig hvert år. Men nu har bestanden den størrelse, der giver grund til bekymring, hvis den vokser yderligere, siger Christine Cuyler.

Og mens Selvstyret, fangerne og biologerne spekulerer på hvordan fangerne kan nå op til de mange rensdyr, så passer dyrene sig uforstyrret.

Rensdyrene har mindre fred i sydligere jagtområder, hvor bestanden i Akia-Maniitsoq, Ameralik og Qeqertarsuatsiaat syd for Nuuk.

I Akia-Maniitsoq er antallet af dyr ved at komme på et niveau, som vegetationen kan bære. Men ligesom Kangerlussuaq-Sisimiut har Akia-Maniitsoq også et stort bagland, hvor de fleste fangere ikke kommer. Der går rensdyrene i et utilgængeligt bagland, hvis der er lun efterår.

I Ameralik og Qeqertarsuatsiaat er det allerede i 2006 lykkedes at bringe antallet af rensdyr på et niveau vegetationen kan bære.

- Det lykkedes at øge jagt-trykket fordi der mange dybe fjorde, der gør at man kan komme til baglandet. Og hvis nogen har gået forgæves efter rensdyr i disse år, så skyldes det blandt andet at bestanden nord for Nuuk og syd for Nuuk ikke er nær så stor i forhold til årtusind skiftet, siger Christine Cuyler.

Men biologerne og Selvstyret har brug for erhvervsjægernes og fritidsjægernes fangstrapporteringer, der bliver brugt til at beregne rensdyrbestanden. De vil derfor opfordre alle jægere til at sende fangstrapporteringer, så der kan komme en mere præcis anbefaling til kvoter.