Endnu flere er smittede i Nuuk

Lige nu er der møde om sagen, og inden længe bliver der meldt mere ud.
Lige nu er der ekstraordinært møde om sagen i Coronastaben, og inden længe bliver der meldt mere ud. Foto © : KNR / Malik Brøns
Skrevet af Christine Hyldal
15. juni 2021 09:03

Her til morgen er der registreret flere nye smittede i Nuuk.

Det bekræfter landslæge Henrik L. Hansen overfor KNR. 

Han ønsker ikke at sige hvor mange, der er smittet – blot at antallet er under 10. 

Han ønsker heller ikke at sige, hvorvidt de nye smittede ikke arbejder lufthavnsbyggeriet, hvor der lige nu er flere smittede. 

Lige nu er han i ekstraordinært møde om sagen i Coronastaben, og inden længe bliver der meldt mere ud.

I går aftes blev to personer også konstateret smittet med covid-19. 

LÆS OGSÅ To nye smittede med covid-19 i Nuuk

Begge personer arbejder på lufthavsbyggeriet og er tilknyttet Munck Gruppens camp.

- Det er lidt overraskende, for vi har jo lavet en række foranstaltninger, herunder karantæne, som burde have ført til, at smittespredningen var stoppet, men det må vi konstatere, at det er den ikke, sagde Henrik L. Hansen til KNR i aftes. 

- Derfor arbejder vi nu på at få klarlagt, hvad der er sket, så vi hurtigst muligt kan få stoppet det her udbrud.

Det arbejde foregår i samarbejde med politiet og handler blandt andet om at finde ud af, hvem de nye smittede har haft kontakt til.