Endnu et VM-nederlag til håndboldherrerne

Ved håndboldherrernes U21 VM i Ægypten måtte Grønland i dag indkassere sit tredje nederlag. Modstanderne var turneringens storfavoritter, de regerende verdensmestre fra Sverige, der besejrede Grønland med 42-24 efter at have været foran 21-6 ved pausen.
08. august 2009 16:44

Landstræner Jacob Andreassen sagde efter kampen til Radioavisen, at Grønland ydede en trist og uinspireret indsats mod svenskerne, der var top-motiverede og simpelthen kørte Grønland over, som han udtrykte det.

Landstræneren har dog ikke mistet modet. Nu har vi mødt de to stærkeste hold og har lært en masse. Og meget vigtigt er vi gennem kampene uden skader, så vi skal nok være klar til den næste modstander Holland efter hviledagen i morgen.

Kampen blev spillet i Port Said under overværelse af 400 tilskuere.