Endnu en mand er anholdt i sag om drabsforsøg i Qasigiannguit

I torsdags sendte Grønlands Politi et indtrængningshold til Qasigiannguit i forbindelse med et drabsforsøg. En mand blev anholdt samme dag.
Politiets indtrængningshold var torsdag i aktion i Qasigiannguit, hvor en farlig gerningsmand blev pågrebet af flere politifolk. Politiet var blevet fløjet fra Nuuk. Foto: Grønlands Politi
Skrevet af Nukaaka Tobiassen
11. februar 2019 15:29
Versionist Simon Uldum -

Her til morgen er endnu en mand blevet anholdt i sagen. Han er også sigtet for drabsforsøg, oplyser politiet i Qasigiannguit.

Manden er anholdt for dødstrusler, to voldsepisoder samt for trusler med kniv, oplyser politiet i Qasigiannguit.

Ifølge politiet har den mand, der blev anholdt i sidste uge, forsøgt at stikke en kvinde med kniv, og har udøvet grov vold hende.

LÆS OGSÅ Borger kritiserer politiets aktion i Qasigiannguit

Gerningsmanden har desuden truet kvinden til ikke at kontakte politiet, og han fortalte hende, at han ville skyde mod politiet, hvis hun kontaktede ordensmagten.

Det lykkedes alligevel kvinden at kontakte politiet i torsdags, og Grønlands Politi sendte derefter et indtrængningshold, som kunne anholde manden.

 

LÆS OGSÅ Mand anholdt i Qasigiannguit efter drabsforsøg