Allorfik Endnu en klasse vinder 10.000 kroner

Udover 10.000 kroner til 8.D fra Nalunnguarfiup Atuarfia i Sisimiut, var der også 10.000 kroner til 5.A fra Atuarfik Hans Lynge i Videnscenter om Afhængighed - Allorfiks - konkurrence om at lave en film eller en historie om farerne ved pengespil.
Foto © : Allorfik
Skrevet af Karsten Sommer
10. juni 2018 13:05
Versionist Jaaku Lyberth

Ligesom klassen fra Sisimiut, havde 5 a på Atuarfik Hans Lynge selv lavet små rollespil omkring pengespil i deres film ”Ludomani”.

Og Naalakkersuisoq for Sundhed Doris J. Jensen er glad for de to vinderfilm:

- Filmene er rigtig gode. Jeg har både moret mig over dem, men de har også givet stof til eftertanke, skriver hun i en pressemeddelelse.

- Jeg vil derfor opfordre alle til at se filmene på Allorfiks hjemmeside. For pengespil er et folkesundhedsproblem, som vi er nødt til at tage mere alvorligt, siger altså Doris J. Jensen.

LÆS OGSÅ 8.klasse fra Sisimiut vandt 10.000 kroner

Pengespil er nemlig i stigning. Befolkningsundersøgelsen i 2014 viste at 7,2 procent af de voksne havde haft problematisk spiladfærd inden for det sidste år. Det var næsten en fordobling fra 2005.

De to vindende klasser får overrakt deres præmie ved en ludomanikonference, der afholdes i efteråret 2018 af Departementet for Sundhed i samarbejde med Allorfik.

De to vinderfilm kan ses på Allorfiks hjemmeside: allorfik.gl.