En person er omkommet i kiosk-brand

Yderligere en person er kommet til skade og evakueret til Nuuk fra Kangaatsiaq.
Branden brød ud i en kiosk, som brændte ned til grunden, oplyser Grønlands Politi. Foto © : Pressefoto/Rigspolitiet
10. februar 2021 12:32

En person er død i Kangaatsiaq efter en brand. 

Branden brød ud i en kiosk, som brændte ned til grunden, oplyser Grønlands Politi.

Aasiaat Politi fik anmeldelse om branden i går klokken 21.20, og ifølge politiet er det den formodede gerningsmand til branden, der er omkommet. Han blev fundet ved kiosken.

Politiet er i gang med at fastlægge brandårsagen nu. 

Yderligere en person er kommet til skade og evakueret til Nuuk.  

På nuværende tidspunkt er der ikke noget, der tyder på, at flere er involveret i hændelsen, oplyser Grønlands Politi. 

De pårørende til den afdøde er underrettet.