UNESCO og trommesangen En enestående tradition i Arktis

- Den meddelelse vakte stor glæde, fordi Grønlands Nationalmuseum længe har arbejdet med nomineringsmaterialet til trommesangstraditionen, siger han.

Og optagelsen på UNESCO-listen vil fortælle omverdenen om en enestående kulturel tradition i Arktis.

- Det specielle ved trommesangen er, at det er en kommunikationsform, der har eksisteret i tusinder af år, hvor man brugte den til at afgøre stridigheder på en fredelig måde, og dermed var et forebyggende instrument mod konflikter mellem beboerne på bopladserne.

- Det gør den speciel, fordi andre folkeslag i gamle dage løste deres konflikter på krigerisk facon. Her er den oprindelige inuitkultur berømt ude i verden for at finde en form, der kunne løse stridigheder på en fredelig måde, fortæller Daniel Thorleifsen.

Og trommesangen har fået en større rolle de seneste år, mener Nationalmuseumsdirektøren:

- Grønland har i flere år - helt siden Aasivikbevægelsens opståen i 1970´erne  og den generelle politiske opvågnen - forsøgt at revitalisere trommesangen, og de nye generationer har taget den til sig, og lærer meget af de gamle traditioner, mener Daniel Thorleifsen.

Så han glæder sig til at trommesangen forhåbentlig optages på UNESCO´s kulturarvliste.

- Hvis UNESCO godkender nomineringen, vil det næsten være "skæbnens ironi", fordi 2021 vil være nøjagtig 300 år efter at Hans Egede kom til Grønland og forbød trommesangen, slutter Daniel Thorleifsen.

LÆS OGSÅ Trommesang kan blive verdensarv fra 2021