Elever takker brandfolk

Eleverne fra Arctic College i Iqaluit siger tak til de brandmænd der hjalp dem ved den store ildebrand i februar.
10. april 2012 07:12

Den 26. februar er en dag, alle eleverne på Arctic Collge i Iqaluit længe vil huske. Det var den weekend hvor lejligheds-blokke med ialt 22 lejligheder, for det meste beboede af studerende, brændte til jorden. En af de største ildebrande nogensinde i Iqaluit.

Brandmændene, kæmpede tappert for at redde beboerne. Det var et mirakel at kun to elever døde.

Nu har en gruppe elever på Arctic College besluttet, at sige tak til brandmændene ved at sy dem sælskinds vanter. I alt blev 15 par hånd- syede vanter overrakt til brandmændene ved en lille ceremoni på Iqaluits brandstaion i sidste uge.

Susan Enuaraq, en lærer på Arctic College siger til CBC News, at seks af hendes elever mistede deres hjem og ejendele i branden. Det at sy vanterne hjælper både lærere og elever til at hele oven på den tragiske brand.

- De fleste af vore brandmænd er frivillige og alt for ofte er folk ikke taknemmelige for hvad de gør, vi vil ville vise dem hvor meget vi værdsætter deres indsats. Vi ville sige tak til dem, sagde Susan Enuaraq. 

I alt mistede over 80 studerende deres hjem.

Barry Rogers, chefen for Iqaluits brandvæsen, siger at alle brandmænd var meget glade for de flotte sælskinds vanter.