Qaqortoq: Elever demonstrerer for klimaet
Børn og unge fra over i 2083 byer i 125 lande forsøger i dag at råbe politikere op for at få sat klimaet på dagsordenen. I Rigsfællesskabet er mere end tyve byer repræsenteret, blandt andet Nuuk, Qaqortoq, Torshavn, Aarhus og Esbjerg.
I Grønland deltager elever fra Campus Kujalleq i Qaqortoq og i Nuuk er elever fra GUX på gaden.
- Tak for jeres indsats, tog tak for at I gør noget for vores verden, svarede borgmester Kiista P. Isaksen demonstranterne.
- Mange tak for jeres indsats – jeg støtter jer!
Også viceborgmester Simon Simonsen takkede demonstranterne for at møde frem med bannere og opråb:
- Husk at det er jer, som skal gøre den største forskel, når vi er gået bort. Vi er i det land, der kaldes for det reneste sted - vi skal gøre noget for at beskytte det, sagde han.
Strejker foran Riksdagen
Bevægelsen bag strejken hedder Fridays For Future og er startet af den svenske skoleelev og klimaaktivist Greta Thunberg, der gik verden rundt, efter at hun begyndte at strejke for klimaet hver dag foran Riksdagen i Stockholm.
- Mange siger, at jeg skal gå i skole, men hvorfor skal jeg gå i skole og studere til en fremtid, som måske ikke findes, har Greta Thunberg sagt til DR.
Hun er blevet kendt i store dele af verden, efter at hun skældte verdens ledere ud ved klimatopmødet COP24 i Katowice i Polen.