Elbil med grønlandsk navn

Bilproducenten Lynx introducerer en ny elbil med det grønlandske navn for isbjørn - Nanoq.
Skrevet af Karsten Sommer
15. december 2009 06:39

Skal vi køre en tur i Nanoq'en?

Sådan kan det snart komme til at lyde, når familien vil ud at køre en søndag eftermiddag.

En ny elektrisk familiebil introduceres i disse dage, og helt i klimatopmødets ånd har den nye elbil fået navnet Nanoq - Isbjørn.

Det er første gang en bil har fået et grønlandsk navn og bilfabrikken Lynx, der producerer den nye elbil, har blandt andet udformet bilens baglygter som en bjørnepote.

Vi har valgt navnet Nanoq, fordi isbjørnen formidler en historie om vigtigheden af at lave CO2-venlige biler, blandt andet for at skabe et klima, der sikrer isbjørnens overlevelse, siger Brian Hoehl fra Lynx Cars.