Ekstratimer hjælper gymnasieelever mod videregående uddannelse
I hvert fald hvis de ikke har fået lavet deres afleveringer. På skolen møder deres egen lærer så ind og hjælper dem.
Og dukker de ikke op, så får de fravær.
Det nye tiltag om såkaldt omlagt elevtid betyder, at lærerne nu skal bruge omkring 40 procent af den såkaldte elevtid på skolen med at hjælpe eleverne med for eksempel opgaver. Elevtiden gik tidligere med at rette opgaver.
Det tiltag har nu fået en gruppe elever til at fare i flint og siden i blækhuset. De skriver, at der er tale om urimlige krav, som betyder, at de bliver såvel fysisk som psykisk udkørte og ikke har tid til at dyrke sunde interesser og gå tidligt i seng.
Rektor for gymnasiet Poul V. P. Jensen deler dog ikke elevernes udlægning og ser faktisk nogle enormt gode perspektiver i omlægningen af elevtimer.
- Så ved jeg godt, at nogle af eleverne synes, at det her griber ind i deres fritid. Men ja, havde jeg nær sagt, opgaverne skal jo laves alligevel. Det er jo ikke sådan, at mængden af opgaver er steget, den er den samme som den hele tiden har været. Nu er der altså bare større mulighed for at få hjælp fra den enkelte underviser, og det synes jeg sørme er et godt pædagogisk værktøj, siger Poul V. P. Jensen.
Han fortæller, at hele ideen om omlagt elevtid stadig er ret ny for både lærer og elever, og det vil muligvis også være nødvendigt at justerer på, hvor meget omlagt elevtid der skal være, men han er ikke i tvivl om, at det er vejen frem.
Rektoren peger på, at der er to ting, man primært diskuterer på et gymnasium.
- Det er manglende opgaver, og det er fremmøde. Og det der sker med manglende opgaver, det er, at når nogle elever når op på for eksempel fem manglende opgaver, så kommer de ikke i skole, og kommer de ikke i skole, så stiger fraværet, og så ryger vi ind i sådan en ond cirkel.
Nu har ordningen jo kun kørt siden september, og selv om det er på et ganske uvidenskabeligt grundlag, så ser Poul V. P. Jensen allerede resultater.
- Jeg kan dog se en tydelig tendens i, at antallet af mangledende opgaver er sænket. Og det er jo glædeligt, og det betyder jo bare, at de elever som før i tiden har skyldt mange opgaver de tør nu komme i skole.
Det er dog ikke kun eleverne, lærerne har også været noget forbeholdne i deres modtagelse af den nye ordning.
- Ahh, blandet, blandet. Jeg fornemmer, at lærerne synes, at konceptet er godt.
Ifølge rektoren kræver det dog en del tilvænning.
Han peger på, at det for lærerne betyder, at de ikke længere bare kan sidde derhjemme og rette opgaver, men bliver nødt til at møde ind. Ligesom de ikke længere får penge for at rette opgaver der aldrig afleveres.
I forhold til eleverne peger rektoren også på, at det simpelthen er nødvendigt at stille visse krav til de unge, så de også kan komme videre i uddannelsessystemet.
- Vi hører jo også fra vores elever, når de starter på de videregående uddannelser nede i Danmark eller Nuuk. Det er hård, det er hårdt. Og så er vi altså også nødt til på en eller anden måde, at få dem opdraget til, at det at tage en uddannelse, det kommer man altså ikke sovende til.
