Ekstra sundhedsplejersker og jordemødre skal give tryggere fødsler
Det skal være mere trygt at føde på landets fødesteder.
Det er målet for naalakkersuisut, der i forrige uge offentliggjorde en ny handleplan for ”svangreomsorg og fødselsbetjening i Sundhedsvæsenet”.
Her præsenteres en række initiativer, der skal forbedre forholdende for de fødende både før, under og efter en fødsel.
Blandt andet skal der ansættes tre ekstra jordemødre og tre ekstra sundhedsplejersker til fødesteder på kysten. Ligesom der skal ansættes to ekstra speciallæger og en ekstra jordemoder i Nuuk, der i højere grad også skal kunne rejse ud og hjælpe til andre steder i landet.
For flere hænder på afdelingerne vil gøre både graviditeten og fødslen til en mere tryg oplevelse. Det forklarer naalakkersuisoq for sundhed, Agathe Fontain (IA).
- Vi opnår selvfølgelig, at de svangrene har det bedre. At man bliver set af en jordemoder under graviditeten, og at fødslerne foregår lykkeligt, siger hun.
Initiativet for at skaffe ekstra medarbejdere koster ifølge handlingsplanen 7,7 millioner kroner årligt. Penge der allerede er sat af på finansloven for 2024.
Opbakning fra medarbejderne
Planen om at øge normeringen blandt sundhedspersonalet bliver taget godt i mod blandt medarbejdernes medlemsforeninger.
Det fortæller Ken Jensen, der er formand for Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit (PPK) - Det Grønlandske Sundhedskartel.
- Det giver rigtig god menig. Hvis man øger normeringen, kan det bidrage til bedre betjening af de fødende, men også af børnene, når de er kommet til verden, siger han.
- Jeg tror også, det vil betyde, at man i højere grad kan komme ud til byer og bygder og yde svangreomsorg til dem, der skal have det. Jo flere man er, jo mere letter det arbejdet, og man kan sparre med hinanden. Så jeg tror, det er et godt initiativ.
Også i Ernisussiortut Kattuffiat – Den Grønlandske Jordemoderforening nikker formand Charlotte Bøgelund anerkendende af initiativerne om at ansætte ekstra medarbejdere. Særligt ideen om at ansætte to ekstra speciallæger i Nuuk, der har mulighed for at rejse ud og hjælpe andre afdelinger.
- Det er spændende, at der bliver lavet opnormering af personalressourcer. Især det med, at en opnormering i Nuuk forsøger at tilgodese et behov for ekstra hjælp på kysten, hvor man kan låne en medarbejder ud ved ubesatte stillinger i kortere perioder. Det tror jeg, er den rigtige vej at gå, siger hun.
Indlandsis og slædehunde tiltrækker ikke nok
Selvom der altså er opbakning til at ansætte flere medarbejdere, sker det muligvis ikke med et fingerknips.
Tidligere har flere fødesteder, blandt andet Aasiaat og Uummannaq, måtte lukke på grund af personalemangel. På samme måde har Qaqortoq i længere perioder også måtte lukke midlertidigt som fødested, fordi der manglede sundhedspersonale.
Alligevel er naalakkersuisoq for sundhed, Agathe Fontain, overbevist om, at det nok skal lykkes at rekruttere ekstra medarbejdere nu.
- Vi gør en stor indsats for at skaffe folk, og vi bliver ved med at søge folk til de stillinger. Så vi håber hele tiden, at der er nogen, der bliver interesseret i det, forklarer hun.
- Vi har jo i sundhedsaftalen også aftalt at forstærke vores rekrutteringsenhed, så det skulle gerne munde ud i, at vi kan skaffe mere personale.
Ifølge medlemsforeningerne skal der dog mere til. Blandt andet kræver det en ny god overenskomst.
- Forudsætningerne er helt klart, at den overenskomst, som vi sidder og er ved at forhandle, bliver så god, at man er i stand til at fastholde folk på den lønningsmæssige side, lyder det fra Ken Jensen, formand for PPK.
Også i Den Grønlandske Jordemoderforening lægger formand Charlotte Bøgelund stor vægt på den igangværende overenskomstforhandling.
For det er vigtigt, at det grønlandske sundhedsvæsen kan konkurrere med det danske på lønninger og arbejdsforhold, hvis man vil tiltrække og fastholde det ekstra personale.
- Den danske overenskomst er faldet på plads med nogle rigtig gode økonomiske resultater for jordemødrene i Danmark. Og vi må ikke se igennem fingre med, at vi rekrutterer fra Danmark, og at det bliver væsentligt sværere, hvis ikke også de grønlandske lønninger følger det danske niveau, siger hun.
- Vi kan ikke blive ved med at forvente, at vi kan rekruttere fra Danmark på baggrund af vores indlandsis, slædehunde og fåreholdersteder. Vi er nødt til at have nogle tal på bordet, der kan matche de danske overenskomster.
Sundhedspersonalets gældende overenskomst udløb 31. marts.
