Ekspert: Der bliver ingen opdeling af Qaasuitsoq

En opdeling af Qaasuitsoq vil koste mange millioner kroner, og der har ikke været afholdt lignende afstemninger om kommuneopdelinger i Grønland eller resten af Norden.
 
Forskningschef og ph.d. på Journalisthøjskolen, Roger Buch, tror ikke kommunalbestyrelsen eller i sidste ende Naalakkersuisut og Inatsisartut vil respektere afstemningen.
 
- Selvom man hører nogen politikere sige, at man vil være lydhør overfor en folkeafstemning som dennhér, så tror jeg, det vil være tvivlsomt, om det bliver til noget i virkeligheden. Først og fremmest fordi, det vil være meget besværligt og meget dyrt at gennemføre en opsplitning igen, siger Roger Buch, som er en af de mest respekterede danske kommunalforskere.
 
Han har også med stor interesse fulgt kommunesammenlægningerne her i landet i 2009.
 
Det er kun halvdelen af de stemmeberettigede i kommunen, der overhovedet har stemt. Men hele 79 procent af dem vil gerne have en opdeling. Roger Buch siger, der er et stort ønske om mere lokaldemokrati i den kæmpe kommune.
 
Radioavisen talte i morges med borgmester Ole Dorph, efter han var vågnet til et massivt ja til opdeling, mens han selv har været modstander.
 
Men det lader ikke til, at borgmesteren vil ignorere borgernes ønske. Han siger, han tror der kommer en opdeling i løbet af et par år.
 
- Jeg tror, at med den klare udmelding og med den meget klare holdning, der er hos borgerne i kommunen, så bliver det nok meget svært at holde den nuværende struktur indtil næste kommunalval (i 2017 red.). Så må vi se, hvad Inatsisartut siger, forklarede borgmester Ole Dorph i morgenradioavisen.
 
Valgresultatet i går viste, at der var særligt flertal for en opdeling af kommunen i de nordliggende byer og bygder og også et stort flertal i Aasiaat. Ser man bort fra resultatet i Aasiaat, så er et groft optegnet mønster, at jo længere man er fra kommunens hovedby, Ilulissat, des mere stemning er der for en opdeling.
 
Det er også i de nordliggende byer og bygder, at konsekvenserne af kommunesammenlægningen er størst, siger Buch.
 
- Det er de tyndt befolkede dele af en sammenlagt kommune, som ofte bliver taberne i forbindelse med en kommunalreform.
 
Resultatet af den vejledende folkeafstemning i går er et tegn på, at det går rigtigt hurtigt med fraflytningen fra bygderne. Det skaber en protestbevægelse i de mindre bosteder. De føler, de bliver overladt til sig selv, siger forskeren.
 
- Bare indenfor de sidste fem-seks år er der blevet tusind personer færre ude i bygderne. Man sidder nu under otte tusind mennesker, der bor i bygderne og de tyndt befolkede dele af landet, slutter Roger Buch.