Eksperiment-børn kræver undskyldning før forsoning

Der skal undskyldes og gives erstatning fra Danmark, før Grønland bør tale om forsoning. Det mener en håndfuld af de grønlandske børn, som i 1951 blev bragt til Danmark som led i et kultur-eksperiment.
10. november 2014 06:52

DANMARK: Det er forkert at tale om forsoning, før fortidens synder er blevet undskyldt. 

Det mener Helene Thiesen, der sammen med 21 andre børn i 1951 blev sendt fra sin familie i Grønland og til Danmark for at lære dansk kultur og sprog. 

Under et arrangement i København torsdag aften, hvor Forsoningskommissionen informerede om dens arbejde, kritiserede hun, at kommissionen ikke klart stiler mod at få en officiel undskyldning fra Danmark. 

- Hvis det nu er et skilsmisse-par, så starter man jo ikke med at sige: Nå, så skal vi have en forsoning! Der skal også samtaler til om, hvorfor gjorde vi det og en undskyldning, før end vi kan blive forsonet. Jeg synes, det er en skrup forkert rækkefølge, sagde Helene Thiesen til KNR.

Hun oplyser, at hun og fem-seks andre ud af de 22 børn i dag er i kontakt og sammen kræver en officiel undskyldning. Og det bør ske, også selv om Helle Thorning-Schmidt (S) har afvist officiel dansk deltagelse i forsoningskommissionen.

-  Vi føler, at vi trænger til både en undskyldning og en erstatning OG en forsoning med Danmark. Det har os - de resterende 5-6 stykker af de børn, der blev sendt til Danmark i 1951 - snakket meget om. Og vi er SÅ skuffede over, at det hele tiden bliver sat til side, siger hun.

Ingen mandat til undskyldning

Hos Forsoningskommissionen understreger den fungerende formand, historikeren Jens Heinrich, at kommissionen ikke på forhånd kan have en undskyldning som mål for arbejdet.

- Det er ikke vores mandat at kræve en undskyldning. Vi kan jo tage sagerne op og undersøge dem og gøre det på den måde. Og så er det jo op til politikerne at afgøre, om der er behov for en undskyldning og eventuelt kræve en undskyldning, siger han.

Kommissionens har dog planer om at behandle episoder fra historien, hvor folk er blevet tvunget fra sit hjem, for eksempel også tvangsflytningerne fra Thule og Qullissat. Men en grundig behandling kræver, at kommissionen skal finde ekstra penge ud over de 2,4 mio. kroner om året frem til 2017, som det afgående Naalakkersuisut har tildelt, siger Jens Heinrich.

Om Forsoningskommissionen kan fortsætte sit arbejde efter valget til Inatsisartut 28. november, skal det kommende Naalakkersuisut først afgøre.