Eftersøgning ved Upernavik

En større eftersøgning blev torsdag i sidste uge iværksat i området nord for Upernavik.
Skrevet af Louise M. Kleemann
22. august 2011 08:29

En 32-årig mand, som var taget af sted mod bygden Aappilattoq i sin jolle, var ikke nået frem til det aftalte tidspunkt. Familien, der frygtede det værste, alarmerede politiet, hvorefter en eftersøgning blev indledt.

Ifølge politiets oplysninger havde manden fået problemer med motoren hvorefter båden var drevet i land.

Og i stedet for at ringe til familien fra sin medbragte mobiltelefon og fortælle at han var i live havde han i stedet drukket af sin medbragte flaske og ventet på at blive reddet.

Politiet i Upernavik overvejer at præsentere manden for regningen for redningsaktionen.