Eftersøgning i Nuup Kangerlua: Politiet frygter, at mand er druknet

En mand faldt i vandet fra en båd i går.
Foto © : KNR // Kathrine Kruse
Skrevet af Malik Brøns
23. marts 2020 10:17

Klokken 17.30 søndag fik politiet en anmeldelse om, at en mand var faldet i vandet ved Nuup Kangerlua. 

Derefter satte politiet deres politibåd i aktion sammen med Arktisk Kommando inspektionsskib, Triton. En helikopter blev også sendt i luften for at lede efter manden.

Grønlands Politi og Arktisk Kommando stoppede dog eftersøgningen sent søndag aften, da det blev for mørkt.

- Vi stoppede eftersøgningen i går, da det blev for mørkt. Vi arbejder nu på at komme afsted for at lede efter ham igen, da det er blevet lyst, siger Malik Olesen, vagtchef hos politiet i Nuuk.

Politiet frygter dog, at manden er omkommet i vandet.

- Hvis han stadig befinder sig vandet, så må vi desværre formode, at han omkommet. Det kan vi dog ikke være helt sikker på, men fordi der er gået så langt tid, er vi bange for, at han er omkommet, siger vagtchefen.

Han opfordrer andre både og fartøjer i området til at holde udkig efter manden.