Efterlyser vidner i Sisimiut

Sisimiut politi beder offentligheden om hjælp til at finde gerningsmænd til et groft overfald på en 45-årig mand og indbrud i en forretning.
30. april 2011 12:30

Politiet i Sisimiut beder nu befolkningen om hjælp i forbindelse med et groft overfald på en 45-årig mand kort før kl. 5 i morges. Manden er indlagt på sygehuset med kraftige læsioner i ansigtet.

Han overfor politiet forklaret, at han efter en fest var på vej mod Nuunnguaq fra Nikkorsuit, da han blev overfaldet af to yngre mænd ved den gamle GTO-plads. De slog og sparkede ham i ansigtet.

Politiet har for øjeblikket ingen spor af de to gerningsmænd og vil derfor gerne have hjælp fra folk, der måtte har hørt om eller overværet overfaldet.

Politiet i Sisimiut beder også befolkningen om assistance i forbindelse med et indbrud i forretningen HØKA på et eller andet tidspunkt mellem kl. 18.30 i aftes og kl. 10.00 i formiddags.

Ukendte gerningsmænd har stjålet ca. 9.000 kroner i kontanter samt smykker - guldkæder, sølvkæder og guldringe - til en værdi af 65.000 kroner. Smykkerne var opbevaret i et pengeskab. Samtidig blev der  stjålet tøj for omkring 20.000 kr.

Politiet opfordrer derfor borgerne i Sisimiut til at være opmærksom på personer, der forsøger at sælge smykker eller nyt tøj.

Politiet i Sisimiut kan kontaktes på telefon 86 42 22. Altså telefon 86 42 22.