Dyrlæge advarer mod ræve med rabies

Dyrlægen i Sydgrønland har i dag konstateret, at en ræv, der blev skudt af kommunefogeden i Tasiusaq ved Nanortalik for tre dage siden, har rabies.
Skrevet af Jens Thorin
15. oktober 2015 12:06

Derfor opfordres alle hundeejeere i bygden til hurtigst at få vaccineret alle deres hunde over tre måneder mod rabies.

Det meddeler kommunefogeden i Tasiusaq.

Rabies er vidt udbredt blandt rævene i Grønland. Ræve kan overføre sygdommen direkte til mennesker, hunde og katte. Hunde og katte kan overføre den til mennesker.

Det er derfor vigtigt at forebygge sygdommen hos hunde og katte gennem vaccination.