Dyk med ned i de ukendte grotter i Nordøstgrønland og bliv klogere på fremtiden
I løbet af tre ekspeditioner i 2015, 2018 og 2019 har Gina Moseley med et lille team rejst til de fjerneste afkroge af Nordøstgrønland for at gå i det amerikanske militærs fodspor.
I 1960 under kogepunktet af den kolde krig ledte USA’s militær efter områder og grotter til at nødlande, hvis et fly kom i problemer i Arktisk. Dengang blev der beskrevet forekomsten af 12 grotter.
De grotter satte Gina Moseley sig for at udforske. Denne gang var missionen dog ganske anderledes. Hun og et lille hold af erfarne klatrere og forskere skulle indsamle stenprøver til analyse.
For i stenene lagres informationer om fortidens klima lidt ligesom årringe i træers stammer og ved at analysere dem, kan hun fortælle om, hvordan klimaet har udviklet sig de sidste mange millioner år.
- Over tid har mængden af CO2 i atmosfæren varieret. I løbet af de sidste 2,5 millioner år har mængden været mellem 180 og 280 million ppm CO2 (ppm står for parts per million og er en måde at måle CO2-niveauet i atmosfæren red.). I dag er mængden over 400 ppm CO2, så vi sprænger skalaen, når vi sammenligner med de naturlige variationer, siger hun.
I dag er mængden af CO2 i atmosfæren tilsvarende med en periode for omkring tre millioner år siden, fortæller hun. Dengang var der skove i Grønland, havvandstaden var op til 25 meter højere og formentligt var der slet ingen indlandsis.
Forskellen på dengang og nu er, at udvikling da skete over hundredtusindvis af år. Denne gang er udledningen af CO2 til atmosfæren sket på omkring 100 år.
- Nu skal resten af jorden tilpasse sig meget hurtigt, og det er noget af det farligste ved, hvor vi befinder os lige nu. Det er nemlig ikke sikkert, at alle dele af jorden kan følge med forandringerne, siger hun.
Fandt hundredvis af grotter
Gina Moseley har opdaget langt flere grotter end de 12, der blev beskrevet af det amerikanske militær. Faktisk har de observeret hundredvis af grotter, og hun beskriver, hvordan visse fjeldsider er dækket til med huler. Det er dog kun omkring 10 procent, der er dybe nok til at være egentlige grotter.
- Den længste, vi fandt, var omkring 100 meter lang. Den har en smuk indgang på omkring fire meter i højden og i bredden, og der er et lille vandfald ved siden af indgangen. Lige når man træder ind, er der en sø af is, og så er der fyldt med glitrende krystaller på væggene og i loftet. Det er ligesom at træde ind i en fryser, forklarer hun.
- Derfra går man videre ned i grotten af en klippesti. I midten af grotten er temperaturen -14 grader, og når man går videre, er der et slags hul i gulvet, hvor du kan kravle ned. På bunden er det -18 grader, fortsætter hun.
Det er med stor sandsynlighed den koldeste grotte, der er registreret på den nordlige halvkugle, samtidig tangerer grotten den hidtil længste grotte, der er fundet i Grønland.
Ny ekspedition til Nordgrønland i sigte
Gina Moseley er ved at samle et nyt hold til endnu en ekspedition. Denne gang går turen til Nordgrønland, og her håber hun på at finde en endnu dybere grotte.
Flere af de grotter, som de har udforsket, har aldrig været besøgt af mennesker. Ifølge Gina Moseley er det en særlig følelse af bevæge sig ind i det ukendte.
- Det er svært at beskrive den følelse, for den er så unik, og det er så personlig en oplevelse at se noget for første gang, som ingen mennesker har set før. Det er et meget følelsesladet øjeblik, fortæller hun.
Ud over de vigtige stenprøver er de undervejs stødt på flere opdagelser, som de ikke havde forventet.
Blandt andet fandt de en velbevaret falk frosset fast i isen. Den viste sig at have været frosset ned i 1000 år, altså cirka omkring den tid de første nordboer satte fødderne her.
Derudover fandt hun en note fra de amerikanske soldater i en af grotterne.
- Og det var en meget personlig oplevelse, fordi det var deres arbejde, der havde bragt mig og mit team til den grotte og til det område. Sedlen lå i en gammel Kodak filmæske, og den så ud som om, at den var skrevet i går. Det var en utrolig følelse, og jeg skrev selv en lille note og lagde det tilbage, så de næste mennesker, der besøger grotten, kan finde det.
Teamet registrerede også et fænomen, hvor mikroorganismer spiser af stenene og danner spidse pigge, der peger mod lyset i grotternes åbninger. Det er ellers kun registret i varmere dele af verden, som særligt troperne.
Hvis du er mere nysgerrig på Gina Moseleys projekt, kan hun følges på Facebook og Instagram under navnet Greenlandic Caves Project, ligesom de har deres egen hjemmeside.
