Druk og uro i Nuuk

Den forgangne uge i Nuuk har været præget af druk, meddeler politiet.
Skrevet af Noah Mølgaard
05. december 2011 09:57

Politiet i Nuuk har rykket ud til ikke færre end 17 husspektakler, hvor der i fire tilfælde var børn. En person blev anholdt til afrusning og afsvaling i politiets detension.

Der var julefrokoster og koncert i weekenden, og festen fortsatte efter lukketid. Politiet blev kaldt ud til syv gadeuorden, hvor to personer er blevet anholdt.

Der er også blevet anmeldt fem voldsager, hvor politiet har foretaget to anholdelser. Og flere berusede personer har også sat sig bag rettet, men blev afsløret af politiet.

Tre personer er blevet taget for spirituskørsel, hvor den ene havde kørt snescooter i spirituspåvirket tilstand.

Der er også kommet 17 anmeldelser om tyveri. Det er i de fleste tilfælde gået ud over bådejere, der har fået stjålet benzin. Politiet mener, at det er bilister, der står bag tyverierne for tyvene er gået efter benzin der ikke er blandet med olie.