Dronningens 50-års regeringsjubilæum bliver beskåret

Coronaepidemien begrænser Dronningens 50 års jubilæum. Flere begivenheder er udskudt til at ske i september.
En række af de begivenheder, der skulle have markeret Hendes Majestæt Dronningens 50-års Regeringsjubilæum i midten af januar 2022, gennemføres i stedet den 10. og 11. september 2022. Foto © : DR
Skrevet af Jens Thorin
10. januar 2022 16:38

Dronningen Margrethe den anden blev udråbt som regent den 14. januar 1972 fra Christiansborg slotsplads. De skete i forbindelse med hendes fars, Kong Frederik den 9.´s død samme dag.

Dermed kan Dronningen fejre sin 50 år jubilæum som regent på fredag.

Men det bliver ikke den helt stor fest. Coronaepidemien sætter stopper for det helt store program.

Der er nemlig kun sat tre begivenheder af i programmet.

Dagen indledes klokken 9 med, at Dronningen holder statsråd på Christiansborg Slot sammen med H.K.H. Kronprinsen.

Derefter går hendes majestæt sammen med blandt andet Kronprinsparret til Folketingets officielle markering af regeringsjubilæet. Det sker klokken 10.

To timer efter, klokken 12 deltager H.M. Dronningen og hendes følge i en kranselægning ved Frederik 9. og Dronning Ingrids grav ved Roskilde Domkirke.

Det fortæller Kongehusets Kommunikationsafdeling i en pressemeddelelse.

Udskudt til september 

En række af de begivenheder, der skulle have markeret Hendes Majestæt Dronningens 50-års Regeringsjubilæum i midten af januar 2022, gennemføres i stedet den 10. og 11. september 2022.

Det drejer sig blandt andet om festligholdelse på Københavns Rådhus, gallaforestilling på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, festgudstjeneste i Københavns Domkirke samt gallataffel på Christiansborg Slot.

Der vil desuden være mulighed for at hylde Dronningen i forbindelse med et stort vagtskifte på Amalienborg Slotsplads, skriver Kongehusets Kommunikationsafdeling.

Efter hendes tiltrædelse blev Dronningen den første kvindelige monark i Danmark siden Margrethe 1. Som monark har hun den næstlængste regeringstid af alle danske monarker kun overgået af Christian 4.

kongehuset.dk er der oprettet en temaside for Dronningens 50-års Regeringsjubilæum, hvor informationer om jubilæet løbende opdateres.

Dronning Elizabeth II af Storbritannien, der blev kronet den 2. juni 1953, er det længst siddende kvindelige statsoverhoved i verdenshistorien.