Dronningen hyldet i New York

Den dansk-amerikanske forening i New York, Danish American Society, kårer dronning Margrethe til årets person 2011.
Skrevet af Ritzau, Naimah Hussain
25. april 2011 16:56

Dronning Margrethe får æren, fordi hun "utrætteligt bruger sit embede til at fremme dansk kunst, design og dans både hjemme og i udlandet".

- Vi er beærede over, at Hendes Majestæt Dronningen har accepteret den danske American Society's Person of the Year, siger Lisa Resling Halpern, formand for Dansk American Society i en pressemeddelelse.

- Hendes Majestæts urokkelige engagement for at fremme Danmark og dansk kultur er en inspiration for os alle, tilføjer hun.

Den dansk-amerikanske forening fejrer dronningen ved en eksklusiv gallamiddag den 9. Juni 2011 på American Museum of Natural History i New York.

Prisen som årets person er blevet delt ud siden 1959. Blandt modtagerne af prisen er TV reporteren Walter Cronkite, balletmester Peter Martins, kunstneren Bjørn Winblad, forretningsmanden Mærsk Mc-Kinney Møller og filminstruktøren Bille August.