BILLEDER Dronning Margrethe i børnehave, bygd & Upernavik
Torsdag ankom dronning Margrethe til Ittoqqortoormiit, hvor hun bl.a. var på besøg i et ældrekollektiv og børnehaven Paarsisoq. Senere samme dag var dronningen gæst hos Slædepatruljen Sirius på Daneborg Station. Der gemmer sig et par gode billeder fra besøget herover.
Fredag gik turen vestpå, hvor dronning Margrethe var en tur på Thule Air Base, hvorefter bygden Savissivik fik fint besøg.
Efter en kongelig fridag lørdag, hvor prins Henrik ankom til landet, tilbragte regentparret søndagen i Upernavik.
Her genså dronning Margrethe den første grønlandske by, hun kom til, da den daværende kronprinsesse som 20-årig var i landet for første gang, dengang sammen med kong Frederik og dronning Ingrid.
Her blev regentparret blandt andre modtaget af landstingsmedlem og tidligere borgmester Jens Immanuelsen, samt den 4-årige blomsterpige Pauline Kleemann.
De besøgte Prinsesse Margrethe Skolen, som dronningen indviede og navngav i 1960.
Herover kan du se de bedste billeder, vi har samlet sammen fra de første dage af det royale besøg. Har du også taget nogle gode billeder, kan du dele dem med os her på siden.
Billedtekster:
- Dronning Margrethe besøger bygden Savissivik. Foto: Kongehuset
- Bygden Savissivik. Foto: Kongehuset
- Dronning Margrethe i børnehaven Paarsisoq i Ittoqqortoormiit. Foto: Kongehuset
- Ittoqqortoormiit. Foto: Kongehuset
- Hendes Majestæt Dronningen i selskab med Siriuspersonel. Foto Kongehuset.
- Dronning Margrethe med 'fupperne' - Sirius Patruljen på Station Nord. Morten Nissen, Benny Janerka Primdal, Lasse Maltesen, dronningen, Kristian Engelhardt Kristensen, Poul Friis Jørgensen, Stephan William Smith og Tommy Pedersen)
- Dronningen ankom til Station Nord i et Challengerfly medbringende majestætens flag. Foto: Poul Friis Jørgensen
- Køretøjerne på Station Nord er blevet opgraderet til krone-biler. Foto: Poul Friis Jørgensen
- Fokus på Upernavik. Foto: Nûno Isbosethsen
- Blomsterpigen Pauline Kleemann venter på dronningen i Upernavik. Foto: Nûno Isbosethsen
- Pauline Kleemann og Jens Immanuelsen. Foto: Nûno Isbosethsen
- Dronning Margrethe og prins Henrik i Upernavik. Foto: Nûno Isbosethsen
- Besætningen på det følgeskib, som følger Kongeskibet Dannebrog på hele sommertogtet. Foto: Nûno Isbosethsen
- Besætningen står klar på følgeskibet. Foto: Nûno Isbosethsen