Dronning Elizabeth og EU-udvalg godkender skilsmisse med EU

Den britiske dronning har godkendt brexit-aftale, og det samme har EU-Parlamentets forfatningsudvalg.
Dronningens godkendelse er en formalitet. Det sker, efter at det britiske parlament onsdag gav den sidste godkendelse af brexit-aftalen. Foto © : Lindsey Parnaby/AFP/Ritzau Scanpix
Skrevet af Ritzau
24. januar 2020 11:40

I Storbritannien er yderligere to formaliteter fejet af vejen mod, at briterne skal skilles fra EU om en uge.

Dronning Elisabeth har formelt godkendt briternes brexit-lov, meddeler landets brexit-minister, Stephen Barclay.

Loven danner rammen for, at Storbritannien kan forlade EU 31. januar.

LÆS OGSÅ Boris Johnson indleder valgkamp med audiens hos dronning

Dronningens godkendelse er en formalitet. Det sker, efter at det britiske parlament onsdag gav den sidste godkendelse af brexit-aftalen.

Fortsat mangler Europa-Parlamentets endelige godkendelse i næste uge.

Desuden skal resten af EU's medlemslande også helt formelt sige god for aftalen i slutningen af næste uge.