DRCongo rammes af eboladødsfald efter lang periode uden

DRCongo skulle have erklæret ebolaudbruddet for ovre søndag. Men inden for få dage er to personer omkommet.

Mens det meste af verden forsøger at bekæmpe det igangværende coronavirusudbrud, har et andet frygtet virus - ebola - igen kostet liv i det centralafrikanske land Den Demokratiske Republik Congo.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) søndag.

Der er tale om to dødsfald inden for de seneste få dage.

Fredag døde en 26-årig elektriker i byen Beni efter at være blevet smittet med ebola. Det var det første smittetilfælde i over 50 dage i DRCongo.

Dødsfaldet satte en stopper for landets oprindelige planer om at erklære ebolaudbruddet for ovre søndag.

I stedet har landet søndag registreret endnu et dødsfald relateret til ebola.

LÆS OGSÅ 200 mister livet til Ebola i Congo

Det drejer sig om en 11 måneder gammel pige, der var tilknyttet den 26-årige mand fra Beni, der fredag døde.

DRCongo havde håbet at kunne lægge ebolaudbruddet bag sig for i stedet at fokusere sine kræfter på det verdensomspændende coronavirusudbrud.

Det vides ikke, hvordan den 26-årige mand blev smittet med ebola. Han havde ikke haft kontakt med andre personer, der var bekræftet smittet.

Han havde heller ikke tidligere været smittet, så der kunne ikke være tale om, at virusset var kommet tilbage, oplyser regeringen.

WHO har identificeret 215 personer, der har haft kontakt til den 26-årige elektriker. 53 af dem er sundhedspersonale på tre forskellige sundhedsfaciliteter.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt