Dramatiske 48 timer på havet

En dramatisk redningsaktion udspillede sig efter den canadiske trawler F/V Saputi søndag aften ramte et isfjeld i Davisstrædet.
Skrevet af Jonas Fievé
25. februar 2016 03:56

Sammenstødet lavede et større hul i skroget, og trawleren tog derfor vand ind. Arktisk Kommando sendte inspektionsfartøjet Knud Rasmussen for at assistere og ekskortere trawleren til Nuuk. Samtidig sendte de canadiske myndigheder et transportfly med vandpumper, som skulle hjælpe med at holde trawleren flydende.

Mandag eftermiddag ankom Knud Rasmussen til F/V Saputi, som fortsatte kursen mod Nuuk, og da vejret i området var forholdsvis roligt, mente man ikke, at der var risiko for, at trawleren skulle forlise.

Læs også Canadisk trawler i sikker havn

Dramatiske ændringer i vejret

Situationen ændrede sig dratisk, da de dagen efter havnede i et uvejr, og meddelte Arktisk Kommando, at det dårlige vejr besværliggjorde arbejde med at holde trawleren flydende

Air Greenlands redningshelikopter lettede fra Kangerlussuaq med kurs mod Nuuk for at være i nærheden af F/V Saputi, hvis der blev brug for at evakuere trawleren, men blev omdirigeret til Maaniitsoq, da det dårlige vejr gjorde det for farligt at fortsætte flyvningen til Nuuk.

Pumperne ombord på trawleren havde svært ved at følge med, og man gik i gang med at kaste alt unødvendigt materiale overbord. Fire besætningsmedlemmer blev evakueret til Knud Rasmussen, men gummibåden bliver slemt beskadiget, og kunne ikke længere bruges.

Læs også Canadisk trawler stødte på isfjeld

Redningshelikopter vendte om

Arktisk Kommando sendte derfor redningshelikopteren, som må opgive missionen, da der er fare for overisning, og ændre derefter kurs til Nuuk, hvor de ville vente på bedre vejr.

Et canadisk transportfly blev indsat for at overvåge situationen, og trawleren fortsætte med lav fart for at forhindre, at den tog alt for meget vand ind.  Efter 48 dramatiske timer ankom Saputi til Nuuk tirsdag aften.